Science på LTU


Hvad vil du være?
Sygeplejerske, laborant, biolog, ingeniør, tekniker, osv. – så er naturfagene en væsentlig del af uddannelsen. På Science linjen vil vi arbejde med emner indenfor naturfagene både praktisk og teoretisk – så du er godt forberedt til en ungdomsuddannelse med naturfagligt indhold.

På denne linje får du undervisning i biologi og naturgeografi på gymnasielt C-niveau !

Mål:

  • At give dig mulighed for at arbejde praktisk med naturfagene

  • At give dig mulighed for at forøge din teoretiske viden inden for naturfagene

  • At give dig oplevelser og erfaring med hvordan naturfagene indgår i uddannelser, virksomheder og job.


Undervisningen
Der arbejdes med ca. 10 emner i løbet af skoleåret, nogle valgt af lærergruppen på forhånd, andre i fællesskab. Undervisningen foregår i tæt samarbejde med matematik, fysik/kemi og Naturskolen. I emnearbejdet vil der som hovedregel indgå:

• Praktisk arbejde
• Begreber og teori fra skolefagene matematik, fysik/kemi, biologi og geografi
• Besøg på virksomheder/uddannelsessteder og besøg af gæstelærere
• Vi dokumenterer vores ny viden gennem f.eks. rapporter og fremlæggelser

Vigtigt: vælger du Science linjen er tilbudsfaget fysik/kemi obligatorisk.