Overordnet mål og organisering for Sport10:
Målet er, at eleverne opnår et bredt kendskab til og forståelse for sportens mangfoldighed. Undervisningen vil blive organiseret i kursusforløb gennem en vekselvirkning mellem teori og praksis på skolen og med vores samarbejdspartnere uden for skolen. I løbet af året vil eleverne komme til at undervise hinanden og evt. andre. Gennem opvarmningsprogrammer, tekniktræning og taktisk forståelse, vil eleverne få indblik i trænerens/instruktørens rolle.
Teori:
Træningslære (fysiologi) - psykologi - idræt og samfund - motivation og præstation - førstehjælp - ernæring - sundhed.
Praksis:
"Traditionelle” og ”nye” idrætsaktiviteter. Nøgleord: kano/kajak - vinterbadning - kampsport - konkurrencer - konditionstest – boldspil - dans - triathlon - beachvolley - adventurerace - vandaktiviteter - friluftsliv – fitness – ketchersport – MTB.
De elever, vi leder efter til idrætslinjen, har denne profil.
• du er åben og positiv
• du kan li’ at få sved på panden
• du er nysgerrig efter at lære mere om idrætsteori i bred forstand
• du vil gerne deltage i ”nye” og spændende idrætsaktiviteter
• du vil gerne arbejde med dine egne grænser i teori og praksis
Erfaringsmæssigt ved vi, at mennesker trives bedst, hvis der stilles krav. Derfor tillader vi os at kræve af dig, at du er engageret og ansvarlig, hvis du vælger at gå på Sport10. Hvis du er det, så skal du være hjertelig velkommen på idrætslinjen.