1943
Undervisningen starter 1. oktober med kommunelærer Gunnar Nimb Christensen som leder. Man kan vælge at gå i skolen to eftermiddage om ugen kl. 15-18 eller to aftener 18.30-21 .30. Undervisningen strækker sig over to vintre fra 1. oktober til 1. april.
1943·70
Ungdomsskolen gennemgår en udvikling, som fra at være et undervisningstilbud til unge ufaglærte udvides til at omfatte alle unge i alderen 14-18 år. Fagtilbudet udvides fra at omfatte basale skolefag til at omfatte et rigt tilbud af kreative, praktiske og boglige fag . Elevtallet vokser fra nogle få snese til ca. 600 elever på årsbasis.
1970
Undervisningen centraliseres, og vi får vores egne lokaler på Baunegårdsskolen. Lærer ved Kongevejens skole Torben Nellemose konstitueres som leder. 11. klasse starter som et af de første steder i landet.
1971
Ungdomsskolens klub indvies.
1972·75
Centraliseringen og et kraftigt øget ungdomsskoletilbud medfører, at elevtallet eksploderer og når sit højeste tal med ca. 2000 elever.
1973
Første lejrskole til Grønland, som i de følgende år følges op af lejrskoler til Færøerne, Skotland, Polen, Island, Frankrig, England og senere af vildmarks-og kanoture til Lapland, Norge og Sverige samt lejrskoler/ studieture til Jugoslavien, Rom og Paris.
1974
Knallertcrossbane etableres på Lundtoftebanens arealer, som lejes af DSB. LKC (Lyngby Knallert Club) stiftes.
1975
Heltidsundervisning for undervisningspligtige elever påbegyndes.
1976·81
Udgives en serie af rapporter om 11 . klasse, heltidsundervisningen og den almene ungdomsskole.
1980
Elevtallet aftager p.g.a. det faldende børnetal, som i løbet af 70'erne er blevet halveret (fra 4400 til 2200 14-18 årige).
1982
4. januar stiftes NEREUS -Ungdomsskolens sportsdykkerklub. Ungdomsskoleideen har 40 jubilæum. Det fejres med et stort ÅBENT HUS 6. november.
1983
I juni markeres vores egen start med en stor 4O-års jubilæumsfest med over 200 indbudte. Ungdomsskolens medarbejdere opfører en retrospektiv revy.
1986
Ved udgivelsen af programmet for sæson 86/87 kreeres et nyt logo, som nu bruges af ungdomsskoler overalt i landet. (se vores nydesignede logo fra 2010)
Vi køber fiskekutteren OLIVIA, som i løbet af 6 måneder istandsættes af elever og lærere ved heltidsundervisningen.
1987
28. aug. indvies fiskekutteren OLIVIA i Taarbæk havn.
1988
Fiskekutteren OLIVIA er med på den store rejsemesse i Bella Centeret, som vores bidrag til den fælles ungdomsskoleudstilling.
1989
12. marts indvies Nordeuropas største overdækkede skateboardbane beliggende på Ungdomsskolens grund.
1990
17. januar afløses 11 . klasse af KOMTEK- PRO -en kommunikations teknologisk produktionsskole for de 16-29 årige. KOM-TEK-PRO får sendetilladelse. Ungdomsskolens radio får i forbindelse med en konkurrence navnet RADIO NOON. Første nummer af SIDSTE NYT udkommer. SIDSTE NYT er et blad for unge i Lyngby-Taarbæk kommune, som udkommer 5-6 gange årligt og afløser det traditionelle ungdomsskoleprogram.
1991
19. marts. Konstituerende møde i den nye ungdomsskolebestyrelse. Helle Nielsen valgt til formand . Ungdomsskolens aktiviteter åbnes for 7 . klasse elever.
1992
Året er endnu ungt -men her ved en forventet overgang til EF-union må der være åbnet mulighed for at udbrede ungdomsskoleideen til det øvrige Europa .. . en flot udgang af de første 50 år.
2007
Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole bygges om i sommeren 2007. Fra august 2007 udgør skolen dermed kommunens samlede 10. klassetilbud. Det er en afdeling med ca. 150 elever fordelt på 6 linjer: Handel & Kommunikation, Sport10, Tek10, Global, Science og Musik & Kunst.
10. klasseafdelingen er bemandet med 12 fuldtidsstillinger og 1 afdelingsleder.
2009
Efter en overgangsperiode med Søren Helmer som konstitueret leder, ansætter bestyrelsen Kenneth Brandt som ny skoleleder.
LTU's gamle hjemmeside. Temmelig oldschool.
2010
Skolen får nyt logo og ny hjemmeside og kommer på både facebook og Youtube. Samtidig bliver der opsat infoskærme der i ord og billeder fortæller om hverdagen på LTU, som nu er vores navn. Som i 1990 har vi igen mulighed for at producere radio men nu også 'tv' som podcast til nettet, fra et topmoderne nyt medierum. Tidens teknologi kræver ikke, som dengang, sendetilladelse.

LTU får ny hjemmeside i 2010. Her ser du den
gamle hjemmeside. Temmelig oldschool.
2011
Skolen antændes af et lynnedslag d. 3. juli i sommerferien. (se foto af Martin Wiboe længere nede). Godt 100 meter af førstesalen brænder ned. LTU mister hele sit administrationsafsnit og mere end 10 klasselokaler går til. På 6 uger etableres en ny skole i bl.a Handelsskolens lokaler samt nogen ældre pavillioner og i de dele der er intakte. Handelsskolen flytter en hel afd. til Kraks tidligere domicil på Virumvej og LTU åbner til tiden, som planlagt for årgang 2011-12.
Kunst & Design introduceres som en ny linie på 10. klassescentret, der således tilbyder 7 forskellige 10. klasseslinier.