Har du lyst til at lære at spille teater?
Har du lyst til at stå i spotlightet på en scene?
Har du lyst til at have det sjovt, være kreativ og seriøs på samme tid?
Så er dette hold netop noget for dig, som går i 7. klasse, og som evt. har lidt erfaring eller slet ikke har prøvet at spille teater før.
Vi vil gennem forskellige dramaøvelser lære at samarbejde og skabe et godt sammenhold på holdet, have det sjovet sammen
og finde ud af, at det er nødvendigt at stole på andre - og selv at blive stolet på, når man spiller teater.
Vi vil arbejde med at skabe roller, hvor krop, stemme, tale, bevægelse, kostume og masker er vigtige dramatekniske hjælpemidler.
Du vil også få træning i teatrets grundprincipper, som handler om at skabe, øve og udføre små produktioner gennem improvisation,
skuespilteknik, replikbehandling, scenerum osv.
Måske bliver du så bidt af det, at du bagefter får lyst til at rykke op på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskoles mere øvede drama- og teaterhold!
.