Om LTU

Ungdomsskolen er et tilbud til Lyngby-Taarbæk Kommunes unge i alderen 13-18 år. Man skal dog gå i 7. klasse for at begynde på Ungdomsskolen. 

Vi beskæftiger 70 ansatte og havde i sæsonen 16/17 over 1500 elever til de tilmeldte hold.

Ungdomsskolen har en lang række forskellige opgaver og tilbud. De omfatter bla. almen undervisning i emner, der lokalt er interesse for blandt de unge, undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold, og prøveforberedende undervisning i folkeskolefag. Du finder en liste over de respektive hold under hold.

Derudover har Ungdomsskolen de mere kreative fag (Smykkedesign, Modeldrømme, Billedkunst, Drama og mange flere. Herudover er der mulighed for fx knallertundervisning, samt undervisning i fag der sætter fokus på den unges personlige udvikling.

Ungdomsskolen udbyder også forskellige udenlandsrejser (Norskeekspeditionen, skiture til Norge og Østrig og 'studietur' til Japan). Vi udbyder også dykkerture til Bornholm mm.

Ungdomsskolen har en bred vifte af muligheder for den unge og ungdomsskolen er interesseret i at skabe den bedste udgave af den unge. Derfor sætter vi fokus på sammenhold - og det sociale aspekt er en væsentlig grund til, at de unge også kommer.

Ungdomsskolen samarbejder med forskellige firmaer som fx True North (Base Camp). Her får de unge mulighed for at lære sig selv bedre at kende og blive rustet til fremtiden på en måde, hvor de unge bliver udfordret og får positivt udviklet deres selvværd/selvtillid. De unge får rykket deres grænser, der kan være med til at danne dem i udviklingen på den unges vej gennem livet.

Under Ungdomsskolen er 'Undergrunden'. Her har de unge blandt andet mulighed for et andet frirum, få lektiehjælp og 'Undergrunden' er et sted hvor de møder andre unge på tværs af aldre og klasser.  

Ungdomsskolens hold ligger på Fuglsanggårdsskolen i Virum og på Trongårdsskolen i Kongens Lyngby.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.