Sikkerhedsinstrukser for dykning med elever fra LTU

1. Bindende krav til instruktører, der uddanner 1-stjernede CMAS sportsdykkere: 

Instruktøren skal som minimum have et gyldigt CMAS 1-stjernet instruktørcertifikat.

Uddannelsen skal foregå i en klub under Dansk Sportsdykker Forbund, i et dykkercenter eller lignende med en skoleaftale med Dansk Sportsdykker Forbund eller i et registreret CMAS Dykkercenter.

Ved alle dyk, hvor der foregår instruktion eller kontrol af færdigheder, skal instruktøren være sammen med eleverne i vandet. 

I bassin kan instruktøren arbejde med op til 4 elever samtidigt under vandet. 

Ved første dyk i åbent vand skal eleven have en instruktør som makker. 

Ved efterfølgende instruktions- eller kontroldyk i åbent vand kan instruktøren højst følge to dykkere - et elev-makkerpar (visuel kontakt). 

Ved overfladesvømning kan eleverne følges fra båd.

For at et dyk kan tælle med som et erfaringsdyk skal det vare mindst 20 minutter. Der må maksimalt gennemføres to dyk pr. dag under uddannelse.

2. Bindende krav til instruktører, der uddanner 2-stjernede CMAS sportsdykkere:

Instruktøren skal som minimum have et gyldigt CMAS 2-stjernede instruktørcertifikat.

Uddannelsen skal foregå i en klub under Dansk Sportsdykker Forbund, i et dykkercenter eller lignende med en skoleaftale med Dansk Sportsdykker Forbund eller i et registreret CMAS Diving Center.

Ved alle dyk, hvor der foregår instruktion eller kontrol af færdigheder, skal instruktøren være sammen med eleverne i vandet. 

I bassin kan instruktøren arbejde med op til 4 elever samtidigt under vandet. 

Ved instruktions- eller kontroldyk i åbent vand kan instruktøren højst følge to dykkere - et elev-makkerpar (visuel kontakt).

Ved overfladesvømning kan eleverne følges fra båd.

For at et dyk kan tælle med som et erfaringsdyk skal det vare mindst 20 minutter. Der må maksimalt gennemføres to dyk pr. dag under uddannelse.  

Ledelsesteamet på LTU 

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.