4528 4480 // ungdomsskolen@ltk.dk

UngAkademi på Louisiana

Afsluttede hold og arrangementer

Holdet er fyldt.


Beskrivelse

Beskrivelse

UngAkademi foregår på Louisiana, og bliver ledet af professionelle kunstnere og kulturformidlere. De unge får en unik mulighed for at arbejde med deres egne værker i et af landets måske allerfineste rammer.
Hvis du vil med på holdet, skal du elske at arbejde med kunst, men du behøver bestemt ikke at være verdensmester til det. Bare, du har mod på og lyst til at lære.
Kurset bliver afholdt på Louisiana. Det løber over staben i januar 2024, er fordelt på 12 undervisningsgange og afsluttes med en udstilling på KulturStationen i Humlebæk, hvor de unge viser deres værker frem.

Har du lyst til at arbejde seriøst med kunst og kunstneriske processer? På UngAkademi guides du af Danilo og Klara, professionelle kunstnere og kunstformidlere, der er ansat på Louisiana. På UngAkademi får du mulighed for at fordybe dig og lære en masse om andres og din egen kunst.
Du skal brænde for kunst og være mellem 13 og 18 år, så er dette måske noget for dig? Undervejs vil du med hjælp fra Danilo og Klara fra Louisiana finde inspiration i de udstillinger, der er på Louisiana og lære af de værker, temaer og teknikker som de udstillede kunstnere benytter.
Du skaber løbende indhold til dit eget portfolio, som du kan tage med videre, hvis du fx drømmer om et højskoleophold, uddannelse eller karriere inden for kunstverdenen. Holdet vil arbejde med tegning, film, fotografi og maleri, og vi tager på en tur til København for at besøge gallerier, udstillinger eller andet, der er spændende for os. I første halvdel af forløbet eksperimenterer du og henter inspiration. I anden halvdel får du mulighed for at arbejde mere fokuseret med dit eget projekt eller en projektgruppe, med de materialer og medier der taler særligt til dig. Det vil ske under kyndig vejledning fra kunstformidlerne fra Louisiana.
Til sidst er du med til at arrangere en udstilling og en festlig fernisering med hele holdets projekter.
Datoer for UngAkademi på Louisiana 2024 følger her på siden, så snart de er på plads...
Fernisering af udstilling på KulturStationen Humlebæk torsdag d. 21 marts 2024.

Pris:
Kunstholdet er gratis og tilbydes som et samarbejde mellem Ungfredensborg og Louisiana.

Ansøgning:
Du kan ansøge om at blive en del af Ung Akademi på www.ungfredensborg.dk
Vi har kun 6 pladser tilbage på holdet, så det er med at komme til tasterne. ⌨️Image💥Image
Har du brug for at vide mere så kontakt:
Tinne Guldagger fra Ungfredensborg på 24608948 eller mail: tigu@fredensborg.dk


Andre hold i samme kategori