4528 4480 // ungdomsskolen@ltk.dk

Beauty Camp 2023

EVENTS

Tre oplevelsesrige og uforglemmelige dage for dig og dine venner på Midtjysk Efterskole

Næste gang
onsdag 15. feb. kl. 14:00 - fredag 17. feb. kl. 23:30
Sted
Midtjysk Efterskole
Holdet er fyldt.


Beskrivelse

Beauty Camp 2023 Beauty Camp

Beauty Camp er tre oplevelsesrige og uforglemmelige dage for dig og dine venner på Midtjysk Efterskole. Campen er fyldt med lærerige workshops, fællesaktiviteter, underholdning og masser af hygge. Hele forløbet er med til at booste dit indre, så du kan shine på det ydre!
Vi har stor fokus på Beauty Camps tre kerneværdier - fællesskab, sammenhold og empowerment! Du vil møde en masse skønne unge fra hele Danmark og opleve et stærkt sammenhold og fællesskab på tværs. Vi har nemlig fyldt programmet med underholdning og sjove indslag, som Musik Quiz, Silent Disco, negleworkshop, danseworkshop og meget mere.
Samtidig er der mulighed for at hygge i Thana’s Café, rundt på efterskolen eller bare på værelset med vennerne.
Beauty Camp er med til styrke dit empowerment gennem hele oplevelsen, hvor hver enkelt workshop og aktivitet er faciliteret af dygtige undervisere.
Dag 1: Onsdag den 15. februar 2023:
Den første dag på Beauty Camp starter med en fælles
bustur fra LTU.
Alle deltagere tjekker ind på Midtjysk Efterskole, hvor I får udleveret
nøglerne til jeres 2-3 personersværelse. Herefter er der velkomst
og rundvisning, hvor alle deltagere får deres egen t-shirt og en
goodiebag!
Beuaty Camp er nu igang - og vi åbner op for forskellige fede
aktiviteter. I kan style jeres negle til negleworkshoppen, lære at
danse, slappe af i wellness, style jeres hår, lægge festivalmakeup,
danse med Silent Disco, hygge i Thana’s Café med en slush ice
eller bare hænge ud på værelserne med vennerne.
Dag 2: Torsdag den 16. februar 2023:
Alle deltagere skal igennem tre workshops - hår, makeup og catwalk, som afvikles af professionelle undervisere. De vil lære dig, hvordan du lægger
makeup, styler hår, plejer din hud, fremhæver din power og meget mere. Alle workshops er hands-on, så alt det du lærer, skal du udføre selv.
Vi har sørget for alt det udstyr du kunne drømme om. Efter workshops er der fotoshoot med en professionel fotograf, hvor du får dit helt eget
billede fra fotostudiet. Efter aftensmaden åbner vi op for alle aktiviteter
igen. Glæd dig til det vildeste POOL PARTY! Vi fylder swimmingpoolen med badedyr, tænder lysshowet og DJ’en spiller op. Aftenen afsluttes
med vores berømte Musik Quiz live med præmier!
Dag 3: Fredag den 17. februar 2023:
Den sidste dag på Beauty Campen starter med oprydning på værelserne,
men så skal I igang med forberedelserne til modeshowet. I skal nu sammen med vennerne gøre jer klar - lægge makeup, style håret og nyde den sidste dag på campen. Beauty Camp afsluttes med et stort brag af et modeshow. Vi fylder teatersalen med jeres forældre, søskende og venner. Alle deltagerne får mulighed for at gå modshowet mens jeres billede fra fotoshoot vises i baggrunden. Det er valgfrit at gå modeshow. Beauty Camp arrangeres af UngEvent i samarbejde med ungdomsskolerne på tværs af Danmark. Alle ungdomskoler- og klubber vil være repræsenteret med en eller flere dygtige medarbejdere.

🌐 Beautycamp.info: Der er oprettet en hjemmeside til Beauty Camp som er målrettet de unge og deres forældre – www.beautycamp.info.  Her lægges alt praktisk info ind, som deltagerinfo med pakkeliste osv., program og samtykkeerklæring. Hjemmesiden bliver opdateret løbende.

OBS: Det koster 600 kr. at deltage i Beauty Campen, disse penge skal overføres på MobilePay: 38 69 29 senest mandag den 16. januar 2023 - du er først tilmeldt når du har betalt.

Vi afholder info-møde for de unge og deres forældre mandag den 30.januar fra kl.17:00-18:00.


Andre hold i samme kategori