REJSER
Fra top til bund og op igen
Vil du med ud at finde Nemo eller en glemt skat på havets bund?
Du kan lære at dykke på Ungdomsskolen.
Gennem et kursusforløb der omfatter både praktik (i svømmehal og åbent vand) og teori, kan du bestå en skriftlig teoriprøve, og med 5 dyk i "logbogen" er du DYKKER
Dykkene afvikles med 3 dykkerweekender og evt. en sommerlejr på Bornholm (denne er valgfri). Der er også mulighed for at deltage i en dykkerekspedition til f.eks. Rødehavet.
Er dette noget for dig? Så skal du tilmelde dig på Begynder holdet.
Forudsætninger for at deltage:
-Godt helbred (kunne bestå obligatorisk dykker lægeundersøgelse)
-Kunne svømme 300 m (fri stil)
-Certifikatet kan først udleveres når eleven er 14 år
Der er udgifter for kursus på ca. kr. 200,-. Vælger du at deltage på dykkercampen til Bornholm i sommerferien, koster dette ca. 2.200,- for en uge ALT inklusive.
Vi opfordrer ALLE elever til at fortsætte med det øvede kursus, idet dette kursus sætter eleven i stand til sikkert at deltage på dykninger overalt i verden.
Teori og praktik mandage på Fuglsanggårdsskolen i Virum.
Teori 17.00 - 18.30
Praktik 18.50 - 20.30
OBS! Snorkeldykningen er en forudsætning hvis du ønsker at deltage i apparatdykning.