4528 4480 // ungdomsskolen@ltk.dk

Tur til Countdown - Lyngbys Escaperoom

TURE

Tag med LTU til Lyngbys nye Escaperoom: Countdown.

Medarbejder
Frederik Odderskjær Jensen
Næste gang
tirsdag 7. okt. kl. 17:00-21:00
Sted
LTU/Fuglsanggårdsskolen, Askevænget 10, 2830 Virum
Pris
175 kr.
Antal ledige pladser
Holdet åbner for tilmelding tirsdag 26. aug. 2025 kl. 17:00

Beskrivelse

ESCAPE ROOM MISSION I LYNGBY!
Tirsdag den 7. Oktober 
🕔 📍 Vi mødes kl. 17:00 foran escaperoomet på Jernbanepladsen 65, 2800 Lyngby. 
(Lige ved Lyngby station)
Er du klar til at teste dine evner som detektiv, kodeknuser og holdspiller? 🔐
Vi tager til Escape Room i Lyngby, hvor I bliver låst inde i et rum og skal løse gåder, finde spor og samarbejde for at slippe ud – inden tiden løber ud! ⏳
Det her er spænding, hjernegymnastik og teamwork på højeste niveau – og det er både sjovt og lidt stressende på den fede måde! 😅
💸 Pris: 175 kr. Er pengene først betalt - refunderes de ikke !
Tilmeld dig hurtigt – pladserne er begrænsede!
Efter vi har fundet vej ud af escape room’et (for det gør vi selvfølgelig 💪), tager vi tilbage mod Undergrunden.
Hvis du har lyst, så kom med – vi hygger med snacks, snak og måske et spil eller to.
🧠 Saml dine klogeste venner – eller bare dem du stoler mest på – og vær med til en uforglemmelig aften!
Vi glæder os til at se jer til et ægte Escape Eventyr! 🔍🔑

Legends of the Vikings
I er ved en fejl strandet i det herrens år 966. For at komme tilbage til nutiden, har I brug for flere energikrystaller til jeres tidsmaskine.
I har fået nys om at vikingehøvdingen Erik den Røde gemmer krystaller i sin fæstning. Han er afsted på togt, men I kan allerede se hans skibe i horisonten. Erik og hans mænd tager sjældent godt imod uventede gæster. De går i land om en time…
Kan I nå at finde energikrystallerne inden vikingerne kommer?
The Professor’s Mad Plan
En genial, men skør videnskabsmand, kendt som “Professoren,” vil fjerne menneskehedens største “svaghed” – følelser. Efter årtiers eksperimenter har han skabt en gas, der kan udslette alle følelser og forvandle verden til et koldt, logisk sted uden smerte – men også uden glæde, kærlighed eller empati.
Hans plan? At sprede gassen over hele byen med en aktiveret bombe i sit skjulte laboratorium, dybt under jorden i en forladt militærbunker. Nu er det op til jer, en elitegruppe af specialagenter, at stoppe ham. Uret tikker – kan I nå at desarmere bomben, før katastrofen rammer?
Curse of the Mummy
Dybt i Egyptens ørken gør dit team af modige arkæologer en enestående opdagelse: en skjult indgang til et mystisk gravkammer, forseglet siden faraoernes æra. Med bankende hjerte træder I ind i det dunkle kammer, kun for at opdage, at I har vækket faraoen fra hans evige søvn og udløst en forbandelse, der forsegler jeres eneste udvej.
Men selv i sin vrede tilbyder den ældgamle farao jer en chance for at ophæve forbandelsen og genvinde jeres frihed: Bevis jeres værd ved at løse hans gåder inden tiden rinder ud.
Kan jeres hold knække koden til de forvirrende hieroglyffer, tyde de kryptiske stjernebilleder og vigtigst af alt bryde forbandelsen, før mørket og stilheden i gravkammeret bliver jeres evige hjem?

Medarbejder

Frederik Odderskjær Jensen

Tid og sted

tirsdag 7. okt. kl. 17:00-21:00
LTU/Fuglsanggårdsskolen, Askevænget 10, 2830 Virum

Andre hold i samme kategori