Open Friday samler unge på tværs af klasser, skoler og køn130 unge var med til et brag af et Open Friday i Virumhallerne.

Unge sammen på tværs til Open Friday

Fredag den 23. oktober lød startskuddet til en ny omgang Open Friday for unge i Lyngby-Taarbæk Kommune. 130 unge slog sig løs i Virumhallerne med boldspil, rap, yoga, stormester, nerfguns, bumperballs, futsal, nailart og mange andre aktiviteter.

 

Open Friday er et tilbud til alle unge i kommunen fra 7. klasse og opefter. Fokus er på fællesskab, bevægelse og sjov i trygge rammer uden rusmidler. Arrangementet er en del af et pilotprojekt mellem DGI og Ungdomsringen, hvor idrætsforeninger og organisationer går sammen om at skabe trygge og attraktive fritidstilbud for unge. Ikke mindst på tidspunkter, hvor røg og alkohol ellers nemt kan blive omdrejningspunktet.

 

“Det er fantastisk at opleve et alternativ som Open Friday, hvor så mange unge er samlet på tværs af skoler, klasser og køn og har en fed aften sammen,” siger Marius Linnet, udviklingskonsulent hos Ungdomsringen.

 

Bred opbakning er afgørende
I Lyngby-Taarbæk er Open Friday forankret i Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole (LTU) i tæt samarbejde med SSP, frivillige forældre samt andre klubber og organisationer i området. For eksempel lagde Virumhallerne lokaler til, nonprofitorganisationen Rapolitcs var vært ved en rap-workshop og frivillige forældre langede lækre snacks over disken.  

 

”Der skal lyde en stor tak til alle involverede. Den brede opbakning fra i denne omgang Ungdomsringen, SSP, Virumhallerne, Rapolitcs og ikke mindst de frivillige forældre er afgørende for, at vi kan tilbyde de unge et weekendaften-arrangement som Open Friday,” siger Jesper Lange, afdelingsleder hos LTU.    

 

Open Friday igen 27. november
Sæsonen byder på i alt seks Open Fridays. Næste gang er den 27. november i Virumhallerne kl. 20-22. Klasserne kan tilmelde sig pizzaspisning og musikbingo, som finder sted inden aktiviteterne åbner.

Mere info og tilmelding på ltu.dk    

Tilmelding til Open Friday her

Bliv pizzaambassadør

Der kommer mellem 100-200 unge til hver Open Friday, men vi har altid brug flere forældre, der kan hjælpe med at få de unge tilmeldt til og måske koordinere med klassen i forhold til fællesspisning og bestilling af pizza eller lignende.  

Læs mere her