Open Friday er et åbent fredagstilbud for unge fra 7. klasse og opefter, hvor fællesskab, bevægelse og sjove oplevelser er i fokus. Der er altid noget at lave – uanset om du er til sport, kreative aktiviteter, spil eller bare har lyst til at hænge ud med vennerne.
Open Friday afholdes i trygge rammer med voksne til stede og er et alkohol- og røgfrit arrangement. Aftenen byder på masser af aktiviteter, god stemning og mulighed for at møde unge på tværs af skoler og klasser.
Open Friday 2026/2027
Open Friday den 23. oktober
Så er det den første Open Friday i Virum Hallen.
Tilmeld dig herOpen Friday og WaterDisko den 27. november
Open Friday i Virum Hallen. Vi varmer op med WaterDisko i Virum Svømmehal.
Tilmeld dig herOpen Friday 29. januar
Så er der igen Open Friday i Virum Hallen.
Tilmeld dig her
Open Friday & #Fodboldtrøjefredag
Open Friday i Virum Hallen, denne gang med #Fodboldtrøjefredag.
Tilmeld dig herOpen Friday i Lyngby Idrætsby
Open Friday i Lyngby Idrætsby
Tilmeld dig her
Til unge
Til Open Friday kan du vælge mellem en masse forskellige aktiviteter – eller bare komme og være med på din egen måde. Programmet byder blandt andet på sport, spil, kreative workshops og konkurrencer, og der kommer løbende nye aktiviteter til.
Open Friday afholdes i Virum Hallen fire gange om året - og i Lyngby Idrætsby en gang om året, og aftenen er opdelt, så der både er plads til fællesspisning, aktiviteter og fri leg i hallerne. Inden Open Friday kan der i perioder også være mulighed for at deltage i særlige arrangementer eller events, som annonceres separat.
LTU´s medarbejdere sætter løbende aktiviteter og konkurrencer i gang, og vi har masser af udstyr klar.
Til forældre
OPEN FRIDAY: TILTAG FOR UNGE FRA 7. KLASSE OG OPEFTER
FREDAGE AFTENER 2026/2027
LTU, SSP og forældrenetværket samarbejder om trygge fællesskaber for unge fredag aften – inspireret af den islandske model. Formålet er at give et positivt alternativ til risikoadfærd.
Open Friday er et tilbud fra 7. klasse og op med aktiviteter fra foreninger og LTU. Der afholdes fem arrangementer årligt (kl. 20–22), primært i Virumhallen.
Der er altid voksne til stede, og arrangementerne bidrager til roligere gadebilleder. Transport til og fra er nem med både tog og bus.
En lille hilsen fra Forældrenetværket
En hilsen fra forældrenetværket
Der kommer typisk 50–200 unge til hvert Open Friday-arrangement. Mange vil gerne deltage, men har brug for et kærligt skub – og her spiller vi forældre en vigtig rolle. Hjælp gerne jeres barn med at tilmelde sig og koordinere med vennerne.
Man er meget velkommen i forældrenetværket. Som medlem deltager man 1–2 gange årligt, hjælper i caféen og med oprydning – en hyggelig måde at støtte de unge på. Der kan også forekomme korte evalueringsmøder.