LTU og Lyngby Svømmeklub går sammen!NYHED

Ungeworkshop

Mandag den 9. marts 2026 var unge fra Lyngby-Taarbæk Kommune i gang med idéudvikling på Ungeworkshoppen på LTU. Aftenen var en del af projektet Alkoholfrie Ungemiljøer, hvor LTU og Lyngby Svømmeklub samarbejder med DGI og Ungdomsringen om nye fællesskaber uden alkohol.
De unge skal være medskabere af fremtidens ungdomsliv i kommunen.
Ungeworkshoppen er en del af det nationale projekt: Alkoholfrie Ungemiljøer, der arbejder for skabe attraktive og alkoholfrie fritidstilbud for unge på tidspunkter, hvor alkohol ofte kan komme i centrum. Projektet bygger på et stærkt lokalt samarbejde mellem LTU og Lyngby Svømmeklub, samt DGI og Ungdomsringen, der står bag projektet. 
Og netop ungeinddragelse er afgørende for, om nye fællesskaber får liv: Vi går fra at lave arrangementer for de unge til at lave arrangementer med de unge. Derfor giver det god mening med indhold, som tager udangspunkt i de unges egne ønsker, ikke de voksnes.

Når ungdomsskole og forening bygger bro
Det unikke ved samarbejdet er mødet mellem LTUs stærke relationer til unge og Lyngby Svømmeklubs stærke fællesskaber og faciliteter. Håbet er, at de sammen kan skabe et ungdomsliv, som ingen af dem kan alene. 
De idéer, der kom frem på workshoppen, skal nu arbejdes videre med og omsættes til konkrete aktiviteter i lokalområdet – fortsat i tæt samarbejde med de unge.

Se videoen på Facebook